top of page

Keramik- og yogaferie i Thy – fordybelse og kreativitet midt i naturen

søn. 14. jun.

|

Skibstedgaard

Har du lyst til en ferie, hvor du fordyber dig i arbejdet med et af naturens skønneste materialer: leret? Vil du gerne lære at formgive og dekorere dine egne kopper, skåle, krus, tallerkner m.m.? Hvor du bruger naturen og din egen krop som inspiration? Så kom til Thy i juni måned.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
Keramik- og yogaferie i Thy – fordybelse og kreativitet midt i naturen
Keramik- og yogaferie i Thy – fordybelse og kreativitet midt i naturen

Tid og sted

14. jun. 2020, 09.30 – 18. jun. 2020, 14.00

Skibstedgaard, Kammersgårdsvej 30, 7760 Hurup Thy, Denmark

Om eventet

På kurset får du først og fremmest en grundig faglig indføring i grundlæggende formgivnings-, dekorationsteknikker og glasering – og du vil få mulighed for at skabe en hel masse vidunderlig keramik. Efter kurset vil dine ting blive brændt af Jane, og du kan afhente dem i Thy, Århus eller i København ca. en uge efter kurset. 

Men kurset sætter også fokus på at få dig ned i kroppen – og ud af hovedet J. Ler er et vidunderligt naturmateriale, der er meget levende og taktilt at arbejde med. Arbejdet med ler og formgivning af ler er aktiviteter, der både kræver en nogenlunde fysik, men også en stor grad af nærvær. Derfor har vi valgt, at der i løbet af kurset er mulighed for at komme helt ned i kroppen gennem meditations-vandringer, lydterapi og yoga, så du kan komme ud af hovedet og ned i kroppen, så du kan frisætte dit kreative potentiale på bedste vis. 

Selve kurset afholdes i et meget naturskønt og fredeligt område – i Thy midt i naturen. Vi er begge meget inspireret af naturen, og vi vil i løbet af ugen inddrage naturen lige omkring os så meget som muligt i undervisningen – vi finder ting i den, der kan bruges til formgivning og dekoration, vi lader op i den, vi laver yoga i den og måske arbejder vi også i den. 

Kom, kom til Thy i juni måned, hvor naturen er på sit højeste – nyd de lyse nætter, fjorden, lyset, luften og din egen skabende kraft.  

Keramikken

Vi arbejder bl.a. med:

· præparering af leret, valg af forskellige lertyper

· formgivning – pladeteknik, pølseteknik, kvæstning og efter ønske drejeteknik i begrænset omfang.

· dekoration

· afdrejning og formgivning på bundene på skålene

· glasering af skålene

Yogaen

Vi arbejder med vores kropbevidsthed og nærvær gennem yoga, åndedrætsøvelser, lydterapi, meditation og meditationsvandringer. Kombinationen af disse forskellige elementer danner grundlag for en ny måde at være i kroppen på. Alle kan være med, så længe du har interessen for at lære dig selv og din krop bedre at kende. 

Vi arbejder bl.a. med:

· at slippe gamle spændinger

· at åbne for en stærk og sund kropsholdning

· at skabe fornyet flow og kreativitet

· at stimulere mere glæde og lethed

· at komme ned i kroppen og ud af hovedet

Program – som der vil blive improviseret over :)

Dagene i Thy er en vekselvirkning mellem ro og kreativitet – en typisk dag vil se sådan ud: 

7.30-8.30 Mulighed for morgenyoga. Yogalærer: Karen Louise Erichsen fra Skibsted Yoga.

8.30-9.30 Morgenmad

9.30-12.30 Dagens hovedkeramikworkshop, hvor teknikker demonstreres. Underviser: keramiker Jane Klostergaard, der har 15 års undervisningserfaring. 

· Dag 1 Formiddag Indledende yogaworkshop, eftermiddag formgivning (pladeteknik, forme). (Nb. Der er 1-2 drejeskriver til råde på kursusstedet, hvis du ønsker at dreje).

· Dag 2 Formgivning fortsat og intro til skulptur

· Dag 3 Dekoration (NATUREN som inspiration – vi finder skaller, blomster og andre smukke dekorationsemner i naturen på Skibstedgaard)

· Dag 4 Dekoration fortsat og glasering 

· Bag 5 Glasering og forberedelse til brænding

12.30-14.30 Frokost og frokostpause. Der serveres frokost lige efter workshoppen – så du har god tid til at slappe af, gå tur efter frokost.

14.30-16.30 Keramikworkshop, hvor dagens emne fortsætter.

Bemærk, at vi afviger fra programmet på den første dag. Hvor vi først starter kl. 9.30 med en yogaworkshop, hvor vi lander på stedet - og i kroppen. Her sætter vi grundlaget for resten af ugen. 

Aftnerne er dine egne. Du står selv for din mad, der gode køkkener, der kan bruges til at lave mad … der er krydderurter i haven, du kan klippe af, kantareller i skoven, du (måske J) kan finde, der er skaldyr i fjorden, du kan samle. 

Derudover er der aktiviteter om aftenen, du kan tilvælge, hvis du har lyst, men hvis du har mest brug for at være i dit eget selskab, så er der ingen forventninger om deltagelse:

  • Området er virkelig naturskønt – Bakkehuset og Skibstedgaard ligger i et Natura2000 område, og der er dejlige vandreture i nærområdet og en lille cykel/køretur væk (Nationalpark Thy, Vesterhavet, Fjorden, heden, skovene, SMK THY).
  • 1 aften vil der være mulighed for at deltage i en meditationsvandring på Oldtidshøjene lige ved Bakkehuset/Skibstedgaard.
  • 1 aften vil der være lydbad med gong, klangskåle og vindklokker i Bakkehuset.
  • 1 aften er der tur til Vesterhavet – Lodbjerg Fyr – for at se på ler (vi kører i egne biler)
  • Du kan også vælge at arbejde selvstændigt videre med dit projekt.

Hvad koster det?

Pris for hele herligheden: 4.750,- for 5 dage inklusiv overnatning fra søndag til torsdag og halvpension med dejlig morgenmad og frokost med salater, brød og suppe. Derudover er der adgang til frugt, te, probiotiske drikke, og hvad vi nu ellers finder på i løbet af kurset. Det meste af maden er hjemmelavet og de fleste råvarer lokale.

Stentøjsler (hvid, rød, lava etc.) og glasur tilkøbes. Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange emner, du må lave, men de fleste skal forvente et forbrug af ler og glasur, der løber op på mellem 200 og 300 kr. 

Hvis du bor i området og ikke ønsker at sove her, så er prisen 3.500,- :). 

Hvor foregår det?

Kurset afholdes i Thy ved Limfjorden på Skibstedgaard, der ligger meget naturskønt i et Natura 2000 område lige ved skov, hede og fjord. Selve undervisningen afholdes i Bakkehuset, der er Skibstedgaards hyggelige kursushus, der ligger med dejlig udsigt over fjord og bredning. I kursushuset er der dejlige lyse, store kursusrum og en kæmpe terrasse, hvor vi kan sidde, hvis vejret tillader det. Her har du også adgang til en drejeskive, hvis du har lyst til at prøve at dreje, mens du er her.

Tillæg for enkeltværelse 100 kr. pr. nat. Alle værelser er rummelige og individuelt indrettede. Linned kan medbringes eller lejes for 75,- 

Hvad består forplejningen af?   Maden på Skibstedgaard er hjemmelavet med fokus på lokale årstidsbestemte råvarer. Du må gerne angive, hvis du er vegetar/veganer/ har allergier ved tilmelding. 

Dine undervisere

Jane Klostergaard er professionel kunsthåndværker med mangeårig undervisningserfaring. Hun har eget værksted på Djursland. Læse mere om Jane på www.janeklostergaard.dk.

Karen Louise Erichsen er yogalærer. Hun driver derudover Skibstedgaard, hvor kurset afholdes. 

COVID-19

Kurset er tilrettelagt, så vi kan overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger på nuværende tidspunkt (25. april 2020). Vi har derfor sat et max deltagerantal på 9, så vi samlet set ikke er mere end 10 personer samlede af gangen. Hvis myndighederne tillader det til juli, så vil max deltagerantal være 14 personer. Derudover er stedet, hvor kurset afholdes meget rummeligt, så vi sagtens kan opretholde social afstand, mens vi er her.

Under alle aktiviteter vil vi blive placeret med passende afstand til hinanden, og vi vil være udenfor, hvis vejret tillader det. 

På nuværende tidspunkt kan der kun bookes dobbeltværelse, hvis I ankommer 2 sammen til kurset – altså kan du på nuværende tidspunkt ikke booke dobbeltværelse og blive placeret med en fremmed. 

Derudover sørger vi naturligvis for rigeligt med håndsprit og lignede J. 

Hvis sundhedsmyndighederne atter skærper kravene på en måde, som vi ikke kan imødekomme her, så aflyser vi kurset – og du får dine penge fuldt retur. 

Del dette event

bottom of page