top of page

EFTERÅRSFERIE Yoga & vand – en dag med yoga, vand og mindfullness ved Skibsted Fjord

fre. 16. okt.

|

Skibstedgaard

Fredag d. 16 oktober har du mulighed for fordybe dig i vandet som element - vandet i dig og omkring dig. En skøn dag med fordybelsesyoga i naturen, mindfullnes i kajak og gong.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
EFTERÅRSFERIE Yoga & vand – en dag med yoga, vand og mindfullness ved Skibsted Fjord
EFTERÅRSFERIE Yoga & vand – en dag med yoga, vand og mindfullness ved Skibsted Fjord

Tid og sted

16. okt. 2020, 13.00 – 17.00

Skibstedgaard, Kammersgårdsvej 30, 7760 Hurup Thy, Denmark

Om eventet

Hos Skibsted Yoga arbejder vi med naturen og de 4 elementer som en naturlig del af vores yogapraksis. Og her i efteråret sætter vi særligt fokus på vandet – vandet i dig og vandet omkring dig.

Fredag d. 16. oktober har du mulighed for at deltage i en skøn eftermiddag, hvor kajakinstruktør Belinda Fredslund og jeg selv vil undersøge elementet sammen med dig på forskellig vis.

Vi starter dagen med yoga, hvor vi styrker og strækker vores kroppe med særligt fokus på nyrer og blære – altså kroppens rensningsanlæg. Du vil opleve både lange passive stræk, dynamiske øvelser og åndedrætsøvelser (pranayama). Alle kan være med – du behøver ikke at have lavet yoga før. Der er yogaudstyr på stedet, du skal bare medbringe behageligt tøj. Hvis du har eget udstyr, du foretrækker at bruge, er du naturligvis velkommen til at medbringe det.

Efter yogaen går vi på fjorden – og hvis vejret tillader det ud på vandet. Her vil du mærke, hvordan elementerne bevæger sindet, når vi stævner ud i kajak fra Skibstedgaard. Fjorden, der klukkende slår mod kajakkens sider, og den rislende lyd af pagajen, der stryger gennem vandet, giver et meditativt lydtapet til turen i det smukke istidslandskab. Yoga og kajak er et perfekt makkerskab, hvor styrken og smidigheden fra yogamåtten giver dig endnu bedre oplevelser på vandet. Meditation i bevægelse på sin helt egen måde.

Alle kan være med uanset om man er ny eller garvet kajakroer. Vi sørger for en tryg oplevelse, hvor der tages hensyn til vind og vejr og deltagernes formåen. Medbring langærmet uld-, sports- eller skiundertøj, regnjakke og bukser, en varm trøje samt fodtøj der tåler vand. Vi sørger for kajak, pagaj og svømmevest. Har du eget udstyr er du selvfølgelig velkommen til at medbringe det og få kajaklejen refunderet i billetprisen. 

Dagen rundes af med et langt gongbad, hvor du kan opleve, hvordan lyd skaber vibrationer i det vand, der er bundet i din krop. Under gongbadet ligger du på en uldmåtte, med tæpper, øjenpuder og eventuelt med pølle under benene, så du kan slappe helt af.

… og så er der tændt op i saunaen, hvis du vil nyde det kolde gys :).

Pris for denne specielle eftermiddag er 650,- kr. Max deltagerantal 10 personer.

Dine undervisere:

Belinda Fredslund har mere end 20 års erfaring med vand og yoga, og elsker at kombinere de to ting. Drivkraften er hvordan vi håndterer de udfordringer vi møder i vandet og på måtten, og hvordan vi konstruktivt kan bruge erfaringerne som en måde at tackle livet på. Hun er uddannet havkajakinstruktør under Havkajaksamrådet og har en 200+ timers yogalæreruddannelse.

Karen Louise Erichsen driver Skibsted Yoga på Skibstedgaard. Drivkraften er at udforske, hvordan vi kan skabe en tættere forbindelse til naturen i os selv og omkring os selv, samt hvordan vi bliver bedre til at invitere glæden og kreativiteten ind i vores hverdag.

Program 13-ca. 17.00

· Yoga

* Mindfullness på/ved vandet

· Gongbad

· Mulighed for ’det kolde gys’ og sauna

COVID-19

Kurset er tilrettelagt, så vi kan overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger på det relevante tidspunkt.

Hvis sundhedsmyndighederne atter skærper kravene på en måde, som vi ikke kan imødekomme her, så aflyser vi kurset – og du får dine penge fuldt retur.

Der er mulighed for overnatning på stedet, hvis du vil gøre en miniferie ud af det.

Forbehold for aflysning

Vi vurderer vejret op til kurset. Hvis vejret ikke tillader kajaksejlads, vil vi tilbyde en hel eftermiddag med yoga og mindfullness samt en reduktion i prisen på 250 kr. Eller fuld refusion af din billet :).

Billetter

  • Yoga & vand

    Yoga & vand – en eftermiddag med yoga, vand og kajak ved og på Skibsted Fjord. Prisen er inklusive mad, kajak og adgang til yogaudstyr. Du skal bare medbringe dig selv og passende tøj :)

    650,00 kr.
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page